IKEAs Bistro og Svenske Madmarked er placeret efter varehusets udgangskasser, og her sørger vi for, at kunderne kan tage alt fra ”Kalle’s Kaviar” til Lingonsylt med hjem og få lidt at spise og drikke. Vi sælger hver dag et bredt udvalg af franske hotdogs, kanelsnegle, svenske specialiteter osv.
Du bliver en del af et energisk team, der hjælper hinanden, har det sjovt og giver plads til, at du kan være dig selv. Der er ofte tryk på hos os, og det går stærkt - Derfor sørger vi selvfølgelig for en grundig oplæring, så du kan føle dig tryg i rollen.
Dine opgaver bliver at:
- Betjene gæsterne i Bistroen og det Svenske Madmarked, hvor du sikrer den gode kundeoplevelse
- Sørge for løbende klargøring og tilberedning af Bistroens sortiment, så der altid er veltilberedt mad klar til servering
- Sikre en høj standard af hygiejne og rengøring, så vores afdeling fremstår ren og indbydende for vores gæster.
Derfor er vi helt vilde med dig
Hos IKEA brænder vi for at skabe fantastiske kundeoplevelser. Vi leder derfor efter dig, som vil være med til at gøre det hurtigt, nemt og lækkert for vores kunder at få afsluttet deres indkøbsoplevelse hos IKEA.
Vi lægger desuden vægt på at:
- Du taler dansk og kan kommunikere på engelsk
- Du er serviceorienteret og kan møde kunderne med en positiv energi i en travl hverdag i højt tempo
- Du ikke er bange for at tage fat og trives ved at være på benene en hel dag.
Det er et plus hvis du har erfaring fra restaurations-, fastfood- eller servicebranchen.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!
Du er velkommen til at kontakte Food Operations Manager Yahya Ghailani på yahya.ghailani@ingka.ikea.com ved spørgsmål. Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem og IKKE via e-mail.
Hos IKEA tror vi på mennesker – ikke perfekte CV’er. Det vigtigste er din energi og lyst til at gøre en forskel. Søg nu – uanset om du er ung, senior eller midt i mellem!