Hvem er du?
Hos IKEA brænder vi for at skabe fantastiske kundeoplevelser. Vi leder derfor efter dig, som vil være med til at gøre det nemt, hurtigt og positivt for vores kunder at handle i IKEA. Det vigtigste er at du er serviceorienteret, er fyldt med energi og ikke er bange for at tage fat.
Vi lægger desuden vægt på at du:
- Har gerne erfaring med salg og kundeservice, og motiveres af at skabe gode købsoplevelser
- Trives med at vejlede kunder i en travl hverdag med et højt tempo
- Er selvstændig og tager ansvar for at prioritere dine arbejdsopgaver, så tiden udnyttes mest effektivt
- Elsker at holde orden og sørge for at alt er pænt og ryddeligt og du ikke er bange for at skulle rykke rundt på en masse varer.
Dine ansvarsområder
I IKEA sælger vi et bredt udvalg af møbler og tilbehør, det kan være alt fra senge, sofaer og gardarobeskabe til tekstiler, hylder, opbevaringsløsninger og produkter inden for dekoration.
Din hverdag vil bl.a. Bestå af:
- At rådgive og inspirere vores kunder baseret på deres individuelle behov og ønsker
- Håndtering af varer og oprettelse af salgsområder for at sikre, at varerne er let tilgængelige for kunderne
- Sørge for, at udstillinger og afdelingen altid fremstår præsentable og inspirerende
- Samarbejde med varehusets andre funktioner og afdelinger.
Sammen som et team
Du bliver en del af et team af både fuldtids- og deltidsmedarbejdere i vores varehus. Vi arbejder tæt sammen med andre afdelinger, og du får derfor erfaring med at samarbejde med mange forskellige mennesker. Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi bakker hinanden op og løfter i flok. Der er derfor plads til at være lige præcis den, du er, og du har mulighed for at skabe et stærkt socialt netværk. Vi sørger for den rette oplæring, så du kan føle dig tryg og kompetent i jobbet.
Ansøg nu!
Du er velkommen til at kontakte Shopkeeper Helle Mikkelse på helle.mikkelsen@ingka.ikea.com hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi gør opmærksom på, at vi IKKE modtager ansøgninger via email, men udelukkende via vores rekrutteringssystem.
Ligesom vores hjem er vores talenter også mangfoldige, og i IKEA har vi en passion for rigtige mennesker. Ved jobsøgning er der nogle der kan miste modet, hvis de ikke opfylder alle kompetencer, men du er meget velkommen til stadig at ansøge. Vi vil gerne lære dig at kende og mulighederne er mange i IKEA, baseret på interesse, evner og erfaring - uanset om du er ung, senior eller derimellem. Vi håber, at du vil være med på rejsen og glæder os til at høre fra dig!